Vikingerne er oftest forbundet med vold og krigs-togter. Men mange vikinger endte med at blive de første til at opdage nye lande.
Så hvor meget ved du om
Vikingernes skibe
Vikingerne havde to slags skibe. Den ene slags skib var beregnet til at fragte mandskab, det kunne være til togter. Andre skibe var lavet til at fragte last til andre byer. Så alt efter om man skulle på togt eller man skulle sejle handelsvarer rundt til forskellige byer, havde man altså forskellige skibe.
Navigation
Man godt undre sig en del over hvordan vikingerne var i stand til at finde rundt på det store hav uden hjælp af elektronik. Og det virker en smule vildt at det var muligt for dem at komme frem til de rigtige byer på trods af deres upræcise kort og “kompas”.
En bekendt måde at navigere på var ved hjælp af stjernerne. Nordstjernen var en klar stjerne som man nemt kunne finde på nattehimlen og det var rimelig fast. Det samme gjorde sig gældene for solen og månens position på himlen.
Vikingerne var også rigtig gode til at observere deres omgivelser. Det var en vigtig del af at rejse da de ofte brugte alle deres sanser til at finde vej. Det kunne være dyreliv, landskabet, solens position eller andre specielle kendetegn ved ruten.
En helt tredje måde vikingerne fandt vej på var ved hjælp af rim og remser. Søkort var der nemlig ikke lavet nogen af og heller ikke skrevne beskrivelser var blevet lavet. Vikingerne levede til gengæld i en mundtlig kultur, hvor fortællinger og remser fungerede som rejsebeskrivelser. Det havde man længe gjort og det var normalt at historier gik fra mund til mund, da man ikke havde en nem måde at skrive ting ned på.
Amerika
Vikingerne var faktisk de allerførste til at opdage Amerika. Allerede i 996 er der beretninger om at vikingerne fandt Amerika. Dog ved et tilfælde. Det er en grønlandsk saga der ligger til baggrund for dette. Det er en historie om Bjarni Herjólfsson, der efter sigende skulle sejle mod Grønland for at møde sin far. Bjarni Herjólfsson havde fået ruten fortalt mundtligt som man jo gjorde dengang. Han prøvede at sejle til Grønland fra Norge, men kom ud i flere dages nordenvind og tåge, derfor bliver han helt optaget med blot at holde skibet flydende og måtte glemme kursen.
Vikingerne var altså utroligt gode sømænd og opdagede mange nye lande i deres tid.